20.10.2013

Tankekontrol, spionørne? Hvad kan Israel mon finde på næste gang?

Fra Israeltoday.co.il/
20. oktober 2013.

Konspirationsteorierne i den Arabiske verden om, hvad Israel er i stand til i sin søgen efter at blive overlegen i konflikten i Mellemøsten, fortsætter med at vælte ned, og bliver vildere for hver dag.

For nylig hævdede en respekteret Egyptisk berømthed åbent, at Israelsk tankekontrol muligvis lå bag bemærkninger fra en normalt rabiat anti-Israelsk gejstligs undladelse af at male den Jødiske stat i det værste lys.

Da den tidligere Egyptiske Præsident Mohammed Morsi blev væltet i juli, bedømte Det Muslimske Broderskabs prædikant, Sheik Yusuf al-Qaradawi, det Egyptiske militær, der stod i spidsen for kuppet, som "værre end Israel."

Qaradawis hensigt var at sværte den Egyptiske hær til, men efter hans bemærkninger var der mange af hans tilhængere, der spurgte: "Hvordan kan det være muligt, at noget kan være værre end Israel?" Havde Qaradawi uforvarende antydet, at Israel måske ikke var så ond, som han og andre Muslimske gejstlige længe havde insisteret på?

Den voksende kritik af Qaradawi blev til sidst for meget for den Egyptiske skuespiller, Hassan Yousef, som sagde, at han længe havde været ven med den giftige Sheikh.

I et nyligt interview på Egyptens ”Dream 2 TV” (oversat af MEMRI) syntes Yousef at gribe efter et halmstrå i ønsket om at rense Qaradawi. "Den Qaradawi, jeg kender, er død. Den mand er en dobbeltgænger. Det, vi netop har hørt, kunne ikke blive sagt af Sheikh al-Qaradawi," sagde Yousef, idet han præciserede, at "Israel er i stand til hvad som helst."

Måske indså Yousef, hvor bizar han lød, så han gik højere op ved at foreslå, at det var den virkelige Qaradawi, der var kommet med de offensive bemærkninger, men at Sheikhen var under indvirkning af en Israelsk chip, der var implanteret i hans hjerne, og som kunne kontrollere hans tanker.

I nord rapporterede Libanons Hizbollah triumferende i sidste uge, at de havde fanget en Israelsk spion, der opererede på den forkerte side af grænsen. Det, terroristmilitsen rent faktisk havde erobret, var en ørn med en sporgivende ankelkæde fra universitetet i Tel Aviv på sit ben.

Millioner af fugle trækker over Israel hvert år, og mange er mærket, og spores for at man bedre kan forstå trækningsmønstret, og for at beskytte de truede arter. Fuglen, der blev jagtet i Libanon, var en truet art.