02/06/2013

”Kirkens kald til at stå med Israel"

Fra Flashtrafficblog.wordpress.com/
1. juni 2013.
Af Joel c. Rosenberg.

Torsdag den 23. maj havde jeg den glæde at tale til flere hundrede præster, der var samlet i Washington, D.C. i forbindelse med tiåret for konferencen: "Watchmen on the Wall" (Vægtere på muren), arrangeret af ”Family Research Council” og dets formand, Tony Perkins.

Tony bad mig specifikt om at tale over emnet: "Kirkens kald til at stå med Israel." Det var en ære at efterkomme ønsket, for i de udfordrende tider, vi lever i netop nu, har vi hårdt brug for ledere, der virkelig forstår Guds kærlighed til og plan for Israel — og for deres naboer.

I 1 Krøniker 12:32 læser vi om "Issakars sønner." Teksten siger, at de var "mænd, der forstod tiden og vidste, hvad Israel burde gøre."

På dette kritiske tidspunkt — hvor Israel står overfor trusler fra Rusland, Iran, Syrien, Hizbollah, Hamas, Egypten og andre — har staten Israel og Kirken brug for flere mænd og kvinder, der virkelig forstår tiden geopolitisk, økonomisk og Bibelsk, og ved, hvad Israel bør gøre, og hvad Kirken skal gøre for at være en velsignelse for Israel, Palæstinenserne og alle mennesker i epicentret.

I mine bemærkninger kom jeg med fem grunde til, at Kirken bør stå med Israel og deres naboer, og omtalte nogle af grundene til, at Kirken er så splittet i spørgsmålet om Israel. Jeg håber, I vil tage jer tid til at lytte til budskabet under bøn, samt dele det med andre.

Lad mig komme med en anden bemærkning. Tony Perkins og jeg er blevet venner over årene, og jeg er blevet velsignet af hans kærlighed til vor Herre Jesus Kristus og hans dybe overbevisning og mod til at tale om afgørende spørgsmål, der er relateret til Kirken og familien. Jeg værdsætter også, at han har hjerte for at uddanne og mobilisere præster til kampen for at frelse og velsigne Israel.

Da jeg for nogle år siden spurgte ham, om han nogensinde havde haft chancen for at besøge Israel, sagde han nej, det havde han ikke.

På grund af hans stilling og indflydelse inden for den Amerikanske kirke, opmuntrede jeg ham til under bøn at søge en lejlighed til at rejse dertil, både som en velsignelse for ham og hans familie og for at være en velsignelse for Israel og det Jødiske folk samt for at være et eksempel for andre præster og ledere ved at besøge Israel og træde ind i historien om det, Gud gør der. Jeg var derfor meget opmuntret, da Tony tog denne udfordring op.

Faktisk besøgte han ikke blot Israel for første gang for omkring 18 måneder siden, men han hjalp også med at lede en delegation af kongresmedlemmer og deres koner på denne tur til Israel. Hvad mere er, han gør i øjeblikket forberedelser til at rejse dertil igen senere på året og bringe andre med sig. Tak, Tony, for at omsætte troen til handling. Må dit folk forøges.
----------------------------------------------------------------------------------------------------
You can watch the video of my remarks by clicking here. Then, scroll down until you see my name among the list of speakers and click on that link. The remarks run about 36 minutes.