03.10.2013

Netanyahu erklærer overfor verdens-lederne: "De Bibelske profetier bliver virkeliggjort i vor tid."

Fra Flashtrafficblog/
2. oktober 2013.
Af Joel C. Rosenberg.

(Washington, DC) - Premierminister Netanyahu erklærede tirsdag overfor de verdensledere, der var samlede ved FN's Generalforsamling: ”De Bibelske profetier bliver virkeliggjort i vor tid."

"Profeten Amos sagde: ”De skal genopbygge de forladte byer og bo i dem. De skal plante vingårde og drikke vinen. De skal anlægge haver og spise frugten. Jeg planter dem på deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op,” (Amos 9:14b-15)."

"Mine damer og herrer, Israels folk er kommet hjem for aldrig at blive rykket op igen," sagde Netanyahu.

Jeg husker ikke, at nogen anden Israelsk leder i moderne tid har talt så klart om opfyldelsen af Bibelens profetier. Måske gjorde David Ben Gurion det, for den første Premierminister i Israel havde stor interesse i Skrifterne. Men Netanyahus egen interesse i Skrifterne er vokset betydeligt i de seneste år, og det har været stadig mere udtalt i hans offentlige udtalelser.

I en tale ved udryddelseslejren Auschwitz i 2009 erklærede Netanyahu f.eks., at profetierne i Ezekiel 37 om det Jødiske folks tørre ben, der mirakuløst kommer tilbage for at danne staten Israel, er foregået i hans levetid.

Netanyahu hentydede også til den Bibelske profeti om en Persisk konge ved navn "Kyros", der en dag ville fremstå og sætte det Jødiske folk fri fra fangenskab.

"Det Jødiske folks odyssé gennem tiden har lært os to ting: Aldrig at opgive håbet, og altid at forblive årvågne. Håbet udstikker fremtiden. Årvågenheden beskytter den," sagde Netanyahu.

"I dag bliver vort håb for fremtiden udfordret af et atombevæbnet Iran, som søger vor ødelæggelse. Men jeg ønsker, I skal vide, at det ikke altid har været tilfældet. For ca. 2.500 år siden afviklede den store Persiske konge, Kyros, det Jødiske folks eksil i Babylon. Han udstedte et berømt edikt, hvori han proklamerede Jødernes ret til at vende tilbage til landet Israel og genopbygge det Jødiske Tempel i Jerusalem. Det var et Persisk dekret. Og således begyndte et historisk venskab mellem Jøderne og Perserne, som har varet indtil moderne tid."

Esajas var en Hebræisk profet, som profeterede om, at en stor Persiske konge ved navn "Kyros" ville dukke op en dag og velsigne det Jødiske folk, løslade dem fra fangenskabet, sende dem tilbage til landet Israel og genopbygge byen Jerusalem. (Se Esajas 44:28 til 45:13).

Den Persiske kong "Kyros" fremstod virkeligt for at opfylde Esajas profetier.

• Se 2 Krøn 36:22-23: "Men i perserkongen Kyros' første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros' ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes. I hele sit kongerige lod han følgende bekendtgøre både mundtligt og skriftligt: »Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Må Gud Herren være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage derop!«

• Se Ezra 1:1-4: "I perserkongen Kyros' første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros' ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes. I hele sit kongerige lod han følgende bekendtgøre både mundtligt og skriftligt: »Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Må Gud være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage op til Jerusalem i Juda og bygge på Herrens, Israels Guds, hus; det er den Gud, der er i Jerusalem. Overalt, hvor der er nogen tilbage, der bor som fremmede, skal stedets befolkning forsyne dem med sølv og guld, gods og kvæg tillige med frivillige gaver til Guds hus i Jerusalem.«
-----------------------------------------------------------------------------------------
Se desuden:
Netanyahu: Jøderne er hjemme - og vi rejser ikke.
Højdepunkter fra Netanyahu's tale i FN - video.