26/01/2014

Den Israelske regering foreslår at "opdele" Jerusalem!

Fra Endtimeheadlines.
25. januar 2014.

Zakarias 12:2-3:
”Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle de omboende folk; også Juda vil blive ramt, når Jerusalem belejres. På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen.”

Joel 4:1-3:
”I de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle folkeslagene og fører dem ned i Joshafats dal. Dér vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min ejendom, Israel, som de spredte blandt folkene. De delte mit land imellem sig.”

Rabbi Yisrael Ariel siger anklagende, at regeringen har planer om at overdrage flere steder i Det Gamle Jerusalem til Muslimer og Kristne, og Israels Rabbinere tier.

"Der findes en frygtelig plan, kaldet Holy Basin, der har til hensigt at dele Jerusalem mellem Kristne, Muslimer og Jøder," sagde Rabbi Ariel til Arutz Sheva.

Rabbi Ariel, der er leder af Tempelinstituttet, fortsatte: "De Kristne får Gravkirken og Zionsbjerget, Muslimerne vil få Tempelbjerget, og vi Jøder bliver nødt til at besøge Kotelet (Vestmuren) under Den Palæstinensiske Myndigheds protektion".

Den Palæstinensiske Myndighed (PA) benægter den Jødiske forbindelse til Vestmuren, og PA-TV har stemplet Jødisk tilbedelse på det hellige sted som "synd og perversitet." Selv hvis den Jødiske tilbedelse ved Kotelet skulle fortsætte frit, ville tabet af adgangen til Tempelbjerget være meget betydeligt. Ifølge Jødedommen er Tempelbjerget det helligste sted på Jorden og det sted, hvor Det første og Det andet Tempel engang stod.

Planen om at opdele Jerusalems hellige steder mellem forskellige religioner "har eksisteret i nogen tid, og nu vil de gennemføre den i etaper," advarede Rabbi Ariel og tilføjede, "at under Pavens kommende besøg planlægger de at overføre nadverrummet (Cenacle) på Zionsbjerg til ham, og omdanne det til et Pilgrimsted."

Han kritiserede Israels Rabbinere, herunder Overrabbinerne, for deres tavshed. "For ikke så længe siden gav de det Russiske område til Rusland, nu restaurerer de Kristne en kirke, der ikke er blevet brugt indtil nu – på Oliebjerget. Dermed sælger de langsomt Jerusalem, og ingen hæver stemmen i protest," sagde han anklagende.

"Hvor er Overrabbinatet? De kommer til at tage hjertet ud af Jerusalem og gøre det til et Kristent center," fortsatte han. "Husk Rabbi Nissim. Da Paven kom på besøg for halvtreds år siden, insisterede han på, at hvis Paven ønskede at mødes med ham, kunne han komme til hans kontor i Jerusalem. Han ville ikke tage hen og hilse på Paven," erindrer Rabbi Ariel.

Han beskyldte sine medrabbinere for at fokusere på "price-tag" hærværk på Arabisk ejendom i stedet for på Jerusalems fremtid. «Tre hundrede Rabbinere talte mod «price-tag.» Er det, hvad I har fundet værdigt til at involvere jer i. Er det, hvad der smerter jer?

"I stedet for at mødes med Premierministeren for at protestere imod salget af Jerusalem, taler I imod en håndfuld unge, som satte ild til et tæppe," sagde han anklagende. Arutz Sheva 7.